Nyt fra MONO i august 2018

MONO Goes Metal i Mølleparken • Operation Fair Fordeling i efteråret • Tilmelding til MONORAMA Rocks 2018 • Musikerdag Aarhus med brugtmarked i MONORAMA • MONO er med på UHØRT 2018 • Karrierekanonen 2018: …og vinderne er • Kend alle musikstøttemuligheder i Aarhus

 

MONO Goes Metal i Mølleparken d. 8. september

MONO Goes Metal hører normalt til i MONORAMA, men i festugen gør vi en undtagelse... ja vi gør det faktisk for tredje år i træk! Vi indtager Mølleparken og byder på 12 timers metal og hardrock fra bedste skuffe under åben himmel. Det kan nærmest ikke blive bedre, det skulle da lige være, at hele herligheden er gratis. Oplev bands som Pudsige Herrer, Crocell, Livløs, samt Stone Cadaver, Killing Gandhi og meget mere. 

Tjek ind og se mere på https://www.facebook.com/events/447305282416197/ 

Lørdag d. 8. september kl. 12:00 til 24:00.

***

Operation Fair Fordeling i efteråret

Vi vil gerne sikre at alle musikere og bands får mest muligt ud af deres tid i MONORAMA. At der er tid og plads til at øve som man ønsker, at grejet står fordelt bedst muligt i øvelokalet, at intet overflødigt fylder op i øvelokalet, at kommunikationen med de andre i øvelokalet fungerer, og at man ved hvordan man kan få mest ud af øvehuset og foreningen bag. Det kan være svært at overskue fordelingen af plads, tid og grej. Lad os gøre det endnu nemmere, så du kan koncentrere dig om musikken. Det har vi fokus på i efteråret med Operation Fair Fordeling.

Se mere om hvordan: Operation fair fordeling i Monorama

***

Tilmelding til MONORAMA Rocks 2018

Skal du og bandet på scenen når vi åbner for endnu en omgang MONORAMA Rocks lørdag d. 17. november 2018? Brug muligheden til at teste formen og materialet på scenen, mød andre musikere i MONORAMA og invitér jeres publikum. M-Rocks er blevet en fast tradition i huset, med masser af mennesker og en god fest. Vi optager koncerten i lyd og billeder. Tilmeldingen er åben nu og det er først til mølle.

Spil til M-Rocks d. 17. november 2018. 

Tilmeld nu på mono@mono.dk ; (Skriv M-Rocks i emnefeltet).

***

Musikerdag Aarhus med brugtmarked i MONORAMA

Tag bandet med og bliv fyldt op med inspiration og ny viden, når MONO, Dansk Musikerforbund og ORA igen går sammen om Musikerdag Aarhus i MONORAMA. Der kommer til at foregå meget i huset, som du og bandet kan nyde godt af. Inspirerende talks, fotosessions med Morten Rygaard, formstøbte ørepropper og meget andet, og som noget nyt byder vi på brugtmarked, hvor du kan sælge og købe brugt udstyr.

Det bliver en fremragende dag: Lørdag d. 6. oktober fra kl. 13:00 – 19:00

Følg med når vi offentliggør programmet: https://www.facebook.com/events/2137720536473481/ 

***

MONO er med på UHØRT 2018

UHØRT 2018 har netop offentliggjort de syv sidste navne til det fulde program. Dermed er hele 39 artister klar til at slå sig løs på scenerne, når festivalen ruller d. 24.-25. august. Uhørt festivalen er landets største med 100% opmærksomhed på det nyeste på den danske musikscene. Alle artister får feedback fra musikkyndige branchefolk og festivalen nyder opmærksomhed fra forskellige musikmedier. MONO er med som partner når det hele går løs på Vesterbro i København.

Læs mere: Uhørt 2018 klar med fuld plakat

***

Karrierekanonen 2018: …og vinderne er

Vanen tro blev de tre vindere af Karrierekanonen udråbt live i P3 direkte fra Smukfest. Det skete dagen efter de otte finalister stod på scenen på Live Camp, hvor det var sidste chance for at imponere juryen. Og det lykkedes altså for tre af de otte finalister at gøre et sidste afgørende indtryk, der nu sender dem ud i et målrettet karriereforløb og ikke mindst, en plads i programmet på Smukfest 2019.

De tre vindere blev: Ravi Kumar, Tobias Albert og Fravær. En flabet kvindelig rapstemme, en popkomet med guitar samt to drengedrømmende gymnasieelever.

Læs mere: Karrierekanonen har sendt tre nye stjerneskud afsted  

***

Kend alle musikstøttemuligheder i Aarhus

Hvad laver Musikudvalget i Aarhus Kommune, hvem består det af, hvordan og hvor mange penge uddeles der – og måske vigtigst, hvordan kommer du i betragtning. Det koster jo penge at arbejde målrettet med musikken. Der er heldigvis hjælp at hente, for i Aarhus uddeler Musikudvalget årligt 2 millioner kroner til indspilninger, koncerter, festivaler mm. ? Få svar på det hele når Promus byder indenfor d. 20. august.

Se mere om hvor og hvordan: Få overblik over støttemuligheder og mød det nye Musikudvalg i Aarhus 

Læs flere nyheder på www.mono.dk