MUSIKERDAG Aarhus 2017 - mere ud af musikken!

CarstenHolmMød folk som Carsten Holm (P6 Beat), Sebastian Wolff (Kellermensch), Carsten Heller (Producer), Steffen Westmark (The Blue Van, Peppermint B), Morten Rygaard (Fotograf / Videofotograf) og mange flere. Musikerdag Aarhus 2017 er til dig og bandet, der vil have mest mulig ud af arbejdet med musikken.

Når MUSIKERDAG Aarhus 2017 skydes igang torsdag d. 5. oktober kl. 16:00, bliver det med den rutinerede radiovært, Carsten Holm, som konferencier og interviewer. Han vil guide dig igennem en dag, hvor du for alvor kan få fyldt rygsækken med inspiration, viden og erfaringer fra en lang række musikaktører. 

Der vil være korte og konkrete talks på scenen, hvor emner som Producerens rolle, hvordan streamingmarkedet fungerer, publishing for DIY, hvad en manager egentlig laver, og inspiration til hvordan du tjener penge som musiker, vil være på dagsordenen. 

Når du ikke lige sidder i salen og bliver opdateret på musikverdenens aktuelle emner, kan du bl.a. gå til Drumclinic med Bastian Thusgaard (Soilwork m.fl.), som de seneste år har arbejdet sig op i den internationale liga. Bastian spiller, giver tips og tricks og fortæller om vigtigheden af personlig branding som musiker.

Du kan også møde forskellige brancheaktører ved stande, høre koncerter eller prøve nye in-ear systemer med dit bandet i 4Soundlokalet.

Helt konkret kan du og bandet få en Fotosession med den internationalt anerkendte fotograf, Morten Rygaard. Du kender ham bl.a. fra GAFFAs forsider, men han har meget mere på cv'et bl.a. Rolling Stones, Depeche Mode, Robbie Williams, Justin Bieber m.fl. Hvis du samtidig med en fotosession også tilmelder dig selv (og bandet) til Demosessions, så får du også mulighed for at snakke bandets musik, online profiler, booking, fremtidsplaner og meget mere med et en række erfarende musikere.  

Tilmeld dig selv og/eller bandet til en Fotosessionhttps://podio.com/webforms/19266812/1297249

Tilmeld dig selv og/eller bandet til en Demosessionshttps://podio.com/webforms/19266811/1297248

Det foreløbige program ser således ud:

Kl. 16:00 - Dørene åbner

Kl. 16:30 - Carsten Holm byder velkommen // SCENEN

Kl. 16:40 - 'Producerens rolle' m/Carsten Heller og Eloq - interviewer: Carsten Holm / SCENEN

Kl. 17:35 - Koncert på lille scene i M40 // In-ear special i 4Soundlokalet M14

Kl. 18:00 - Klar besked om Streaming, publishing og artist management / SCENEN

Kl. 19:05 - DrumClinic med Bastian Thusgaard på lille scene i M40 // In-ear special i 4Soundlokalet M14

Kl. 19:45 - How To Make A Living m/Nana Jacobi, Mikael Højris, Mark Chemnitz og ..... / SCENEN

Kl. 20:35 - Koncert på lille scene i M40 // In-ear special i 4Soundlokalet M14

Kl. 21:00 - Storyteller/koncert/talk med Steffen Westmark (The Blue Van, Peppermint B) / SCENEN

Demosessions og fotosessions kører sideløbende med programmet. Har du og bandet tilmeldt jer disse, får I tildelt specifikke tider, så I også kan opleve programmet på scenen og andre dele af huset. Mellem de forskellige talks på scenen, kan man gå i baren, opsøge standene, teste grej i 4Soundlokalet eller bare slappe af.

Når du ankommer til Musikerdag Aarhus 2017 i MONORAMA, vil stedsangivelser som SCENEN, lille scene i M40, 4Soundlokalet M14, Orange stue, Orange gan nord og lignende, være tydelige på oversigskortet. 

Vi glæder os til at se dig - HUSK der er GRATIS entré.

Tjek ind på https://www.facebook.com/events/669904769866194/?fref=ts

MUSIKERDAG Aarhus 2017 er arrangeret af ORA - Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, DMF Aarhus og Musikforeningen MONO.

Musikerdagen er derudover blevet til i tæt samarbejde med Promus - Musiknetværket i Aarhus, 4Sound, Koda, DMF, Gateway, DMF Forsikring, Audiovox, DiGiDi, Gixter m.fl. 

Musikerdag Aarhus 2017 er støttet af Aarhus Kommune musikpulje.