To bands fra MONORAMA Eurosonic 2018

Eurosonic on dkVi har tidligere skrevet om Eurosonics fokus på Dansk musik, når festivalen løber af stablen i slutningen af januar måned. De offentliggjorte navne afslører to bands fra MONORAMA.

Den stigende interesse for dansk musik i udlandet resulterer nu også i, at den største festival dedikeret til ny europæisk musik, Eurosonic Noorderslag, har gjort Danmark til fokusland i 2018. Under sloganet 'Denmark Blooms' præsenteres i dagene mellem d. 19. og 22. januar hele 23 danske acts. Blandt navnene finder vi rocksøstrene fra Velvet Volume og metalkometerne Beast, begge fra MONORAMA.

De to bands, samt de øvrige danske artister, kan se frem til en unik mulighed for at præsentere sig internationalt. Festivalen finder sted i januar måned i Groningen og præsenterer omkring 360 europæiske bands på 60 scener for ca. 4.200 personer fra den internationale musikverden, bl.a. pladeselskaber, forlag, booking agenturer og managements. Desuden er festivalen et udstillingsvindue for de omkring 400 festivaler, der hvert år leder efter nye talenter til deres scener. I alt besøger ca. 40.000 mennesker festivalen.

Se mere om det danske fremstød på Eurosonic 2018 her: https://mxd.dk/eurosonic/