@MisterHolm: om vinyl, vækstlag, rock og radio

CH 91A6890Velkommen til Mer Monitor’s BizCrunch i nye klær. Det er med slet skjult begejstring, at vi præsenterer vores første offer: Manden med DRs mørke stemme har siden 1993 formidlet viden, begejstring og passion for rocken, for indien, for det elektroniske, for metallen – dvs alt til venstre for Kashmir -  til glæde for de danske radiolyttere. Hils pænt på P6 Beats Carsten Holm!

Af Kenneth Madsen i BizCrunch i Mer’ Monitor! 34

Morrisey, kød, fordybelse & flow

MM: Hej Carsten – velkommen i kværnen og et forsinket velkommen til ”ottetus”!

CH: Tak for velkommen til både kværn og ‘ottetus’. Jeg har endnu ikke helt neglet dialekten og accenten, men det kommer vel med årene her i Smilets Absolutte Hovedstad!

MM: Radiovært, foredragsholder, konferencier, nybagt aarhusianer, pensioneret (?) heavysanger, projektmager og tobenet rockleksikon – er der noget vi mangler at tilføje til listen?

CH: Haha! Det tror jeg ikke - den med pensioneret heavysanger er måske lige i overkanten, for jeg har aldrig været en ‘heavysanger’ værdig! Der har været så mange andre, der ramte den stil helt perfekt, og jeg kunne ikke nå nogle af dem til sokkeholderne. Rockleksikonet kan jeg bryste mig af at være, når det er ud fra de bands og navne, som jeg kender bedst - men kan kun fortælle om stemninger og relationer, for årstal, hvem der spillede med hvem på hvilke plader, etc, er jeg lige så god til, som Morrisey er til at spise kød.

Artiklen er fra Mer' Monitor! 34 hvor du også kan læse 'Playlister - den nye vej til hitlisterne' og 'Få hul igennem til flere spillejobs' plus meget andet godt.

CH 91A6257finalMM: Du har 25 års jubilæum hos Statsradiofonien næste år – stort tillykke.  Vi skal snakke lidt om vejen fra vækstlag til radiorotation, men fortæl os først lidt om, hvordan det er at være jubilar og at have fulgt radiomediets udvikling i et kvart århundrede, hvor internettet fx lige kom forbi?

CH: Tak! Det er ret vildt, at tænke på, at jeg midt i januar måned 1993 fik et opkald fra min kollega Peter Genild. ‘Kunne du tænke dig, at vikariere for mig, i slutningen af februar i programmet Heavyland’, spurgte han. Jeg bukkede tusinde gange, med telefonrøret i den ene hånd og skælvende ben under mig.

Radioens udvikling er gået rimelig stærkt, synes jeg. Fra ‘fordybelse’ til ‘flow’. Da jeg startede på P3, var udviklingen allerede i fuld gang, programmerne var blevet mere tempofyldte og de prøvede ting af, som ‘Casper og Tæskeholdet’, hvilket fungerede rigtig godt.
I den tid, har jeg også været så heldig, at være involveret i nogle programmer og projekter, som har udviklet sig en del. Fra at nørde foran mikrofonen og fordybe sig i pladerne, til at lave det flow-radio jeg gør i dag.

P6 beat & De Radiofonisk Hjemløse

MM: P6 Beat, som just er fyldt seks år, viste sig jo at udfylde et tomrum og en stor efterspørgsel for rigtig mange musikelskere. Pludselig blev der plads til det lidt mere krøllede og skramlede. Selvom ”indien” har sine egne superstjerner, så er der bare et skel over til maintream? Hvordan har du oplevet P6 Beat udvikle sin rolle - også ift, hvordan nye kunstnere bruger radio som springbræt?

CH: Hele grundtanken med P6 BEAT var at præsentere lytterne for den musik, som de ikke fik på andre radiostationer - som du selv påpeger, er der markant forskel på kanalerne. Vi oplevede også, at vi stak lidt for meget i øst og vest - cool afrofunk med gammel slidt dansk punk kunne godt skræmme folk væk. Der er i den grad stadig plads til det på kanalen, men der er kommet meget mere af det, der ligger ind imellem. Vi rammer en stemning, som lytterne er relativt sikre på at få, når de tænder for radioen - og langt de fleste lyttere ønsker noget genkendelighed, også selvom det er med et band, de måske ikke er kæmpe fans af.

P6 BEAT spiller nu en rolle, hvor lytterne bliver introduceret til nye toner, dansk musik og en mængde nostalgi, uden at det rammer ind i mainstreambølgen, som mange kan tænde helt af på. Mainstream er der såmænd ikke noget i vejen med, men det findes, som du også selv er inde på, på mange andre kanaler. Vi prøver at skabe et hjem, for de, der føler sig radiofonisk hjemløse, hvis ikke de er til pop, jazz eller klassisk.
Yderligere fungerer P6 BEAT som første led i fødekæden for mange nye danske navne, der bliver spillet hos os først, inden de senere bliver testet på de større kanaler - Blondage, Blaue Blume og Nelson Can er et par gode danske eksempler på det, der har været i rotation hos P6 BEAT, og siden er blevet P3’s Uundgåelige.

MM: Hvordan ser du radiomediets rolle og funktion i dag? Og måske også set i forhold til streamingens udvikling. Traditionel broadcasting lever fint, men er nu suppleret af internetradio, som P6 Beat, hvor folk i stedet suger radio til sig via apps, podcasts osv.

CH: Jeg oplever, at en radio som P6 BEAT repræsenterer en form for fællesskab. Hvert år har vi P6 BEAT Rocker Koncerthuset, som i de seneste omgange er blevet udsolgt længe før, der har været et eneste navn på plakaten. Det tolker jeg, som at vores lyttere stoler på, at det vi putter på plakaten, er noget, de vil kunne lide - eller i det mindste få en oplevelse ud af – hvad end de kender det eller ej.
Fællesskabet giver sig også udslag i, at mange af radioprogrammerne baserer sig på lytterne og brugerens henvendelser - også mine programmer. Jeg nyder virkelig, at få historier fra lytterne, om hvad de har oplevet af fede koncerter i går aftes eller dengang de hørte en plade med Nick Cave for første gang. Når de fortæller det til mig, går det videre til resten af lytterne, og på den måde er der et helt andet fællesskab om det at lytte radio i dag, end der var, da jeg startede. I Heavyland fik jeg også mange breve med Postmand Per, men i dag er det mere impulsivt og direkte. En til en, og så alligevel til så mange.

MM: Et spørgsmål, som mange håbefulde vækstlagsmusikanter rundt i Danevangs øvelokaler gerne vil have et bud på: Hvordan får man sin musik ind i den dér radio? Er det en forudsætning at skulle i æteren for at brage igennem?

CH: For at tage det sidste spørgsmål først, så er det efterhånden en skrøne, at hvis man fik sin musik på P3 - og i en høj rotation, så var fremtiden sikret. Radio er stadig magtfuld, ment på den måde, at vi som radioværter, med smag, viden og en evne til at formidle, godt kan påvirke folks valg af musik. Men magten ligger også mange andre steder, for der er streamingtjenester i lyd og billeder, der kan få et navn til at vokse. Lukas Graham er, som allerede fortalt mange steder, et godt eksempel. En koncertoptagelse begyndte at blive spredt på de sociale medier, og pludselig var der en kæmpe hype om bandet, inden at de overhovedet var i  nærheden af radioen.

Jeg går ind for, at playlistsystemet er en kærkommen gave og et fedt arbejdsværktøj til radioværterne - for jeg bliver selv overrasket over musik, jeg hører på P6 BEAT for første gang, fordi det er kommet i rotation, uden at jeg selv har nået at spille det. Endnu bedre er det, hvis der kommer en kommentar eller to omkring ‘hvad var det du lige spillede’ eller ‘fuck, det’ fee’.

Jeg kan ikke helt sige, hvad der skal til, før at et band fanger min opmærksomhed, men som udgangspunkt skal musikken sidde lige i skabet i forhold til min smag og det jeg kan lide.

Men i mine øjne, må det være vejen at gå - at kontakte værterne og de musiksagkyndige på kanalerne - og så er der altid Karrierekanonen (dr.dk/kanon), hvor man kan uploade sin musik 24-7, og dér sidder der altid nogle, og lytter til al musikken der bliver sendt ind. Tjek mulighederne ud på hjemmesiden - der er kommet fede navne ud af den kanon, igennem mange år!

…et Baest af en udvikling!

MM: Som radiomand har du jo set sider af udviklingen indefra. Vejen Frem er jo blevet rystet godt og grundigt de seneste 15, 10 og velsagtens bare 5 år. Den ”gamle” model med at øve sig, lave en demo, shoppe med den og få jobs osv er blevet udfordret. Hvordan har du oplevet dén udvikling fra din side af bordet?

CH: Jeg oplever, at der er mange bands, der har sindssygt meget styr på, hvilken rolle de kan spille på den danske musikscene, hvordan de skal gribe strategierne an og hvilke træk de skal tage. På den ene side, er det måske meget meget lidt rock n’ roll - på den anden side, prøver selv helt unge og nye bands, at tilpasse sig den måde vi opdager, oplever og forbruger musik i dag.

Ynglingseksempel! Baest fra Aarhus, de har spillet sammen i 1½ år nu, spiller dødsmetal som var det lavet i 1992, som er lige mit skonummer, og har allerede spillet Copenhell, Roskilde og er næste år med i pakken af danske bands, der danner rammerne om et stort dansk fokus på den internationale branchefestival Eurosonic. De har lagt strategierne klar, fra merchandise til SoMe-politik til, hvordan de agerer på scenen. Dette gjorde de, nærmest inden de begyndte at øve. Det er at tage sin samtid alvorligt, uden at gå på kompromis med den musik de laver, som de heldigvis laver vildt godt.

Vinyl er godt. Musik er bedst.

Én af de tendenser, som vi med begejstring har fulgt på disse sider, er vinylens genfødsel. Flere ser det som en reaktion på streamingens tidligere udvikling, hvor man ukurateret kylede millioner af sange ud i et sort hul og lod folk rode rundt efter dem uden betaling.

MM: Hvis man har lyttet til Formiddagen på P6 Beat, så ved man, at du er glad for vinyl. Fortæl os lidt om din begejstring for vinylet og hvorfor du tror, det er blevet så stort?

CH: Streamingen har måske en del af skylden, for som du også selv er inde på, kan det være en modreaktion fra nogle, at det er så let med streaming, at man hører musikken, men man mærker den ikke helt, før man har set og følt på et cover.

Hvad enten det er en mod- eller protestreaktion på streaming, så tror jeg også det har en del at gøre med, at meget går så uendelig hurtigt i dag, og at vi forventer, at det hele er tilgængeligt for os, med et enkelt klik eller to. Jeg streamer selv massivt hver dag, men der er også noget over, at sætte et album på pladespilleren og høre den knitre.

Som et teknologisk vidunder, at man sætter en nål på en drejende sort tallerken og venter på OM der kommer lyd ud. Og ja! Det virker! Der kommer lyd ud!

At sætte en plade på, men al dens knitrende skønhed, er som at tænde op i pejsen - så er det frem med lammeskindet og rødvinen!

MM: Hvis vi ser på vinylen med vækstlagsbriller. Kan man bruge vinyl til at komme frem?

CH: Den er lidt svær at svare på, men ærlig talt tror jeg ikke, at det har så meget at sige. Kan måske bedst forklare det ud fra mig selv - og ser jeg, at et nyt ungt band har en vinyl, tænker jeg først og fremmest at de har stil. Men holder musikken ikke, så kommer vi ligesom ikke videre. Nu har vi talt, om mange af de ting, der er uden om musikken - hvilket også skal være i orden. Men det primære er musikken og det der fokuserer på den, og er der ikke dybde og tanke i musikken, så bliver den vinyl nok ikke sat på mere end den ene første gang!

Hold Nu Kæft og Spil en Plade

Carsten Holm har siden sine unge år i DR troligt trodset det gamle P3-slogan, Hold Nu Kæft og Spil en Plade. (Som også tog titlen på den første BizCrunch tilbage i 2009, red.).  Han giver plads til kunstnernes, sine egne og lytternes historier. Om en kunstners eks-kærestes fætters nabos hunds tidligere ejers datter, som skrev det her nummer sammen med en ukendt ung mand, som hun mødte i en bus - og som senere blev kendt som kunstner X. 

MM: Du holder selv foredrag om musik og knytter historier på, når du sender radio. Hvor meget fylder fortællingerne i ny musik i dag?

CH: Jeg holder virkelig meget af en historie, og er historien god, så skal den fortælles. Mine udsendelser er primært med historier fra lytterne, som vi har været inde på - men også meget gerne historier om de mennesker og relationer, jeg selv knytter, når jeg er ude at opleve musik:

Johnny er en fyr i 30’erne, med hænder af jern! Jeg har selv mærket det, under en festival i Vordingborg sidste år. Et fast håndtryk, som han har lært at give i Aalborg, men for mange år siden fandt han sig selv i Schweiz, hvor han startede på et jernstøberi. I sin fritid bruger han ALLE sine penge på garagerock - dels køber han musik, men først og fremmest sørger han for, at han får musikken ud, på det pladeselskab han har lavet eller igennem de koncerter han arrangerer i Schweiz. Bandsne er både engelske, danske og fra Schweiz, alt er undergrund og jeg har spillet noget af det, et par enkelte gange - altid med denne historie som forord, fordi der er ingen lyttere der kender musikken, der kommer bagefter.

- Men hvis de, med et par ord, får et indtryk af Johnny, så bliver de måske også lige hængende og lytter til musikken - kan de ikke lide den, har de måske fået sympati for Johnny, fordi han er en ildsjæl.

En historie, som kan komme fra mig, er en ikke-historie! At jeg intet aner om det her band, hvem de er, hvor de kommer fra, hvad de har lavet, men jeg har lige hørt nummeret og er faldet for det, fordi…. Den radio, som jeg laver, er båret meget af historier, relationerne mellem lytterne og jeg og de personligheder, der skinner igennem – hvad enten det er min, lytternes eller musikernes - i Johnny’s tilfælde, manden, der aldrig selv spiller, men bruger alle sine penge på at pushe musikken videre til dig og mig.

Hjem til Aarhus Echo – og skuldrene, vi står på

Det er nok gået op for mange P6 Beat-lyttere, at programmet, Weekend med Carsten Holm, nu udgår fra Aarhus. Carsten har skiftet hovedstad, men nøjes ikke med at sende radio. Eller være konferencier på Northside. Han har bl.a. været med til at skabe ideen om det ambitiøse, nye Aarhus Echo-projekt - om fortællinger, forbindelser og fællesskaber.  

MM: Sammen med et hold gode aarhusianere er du involveret i Aarhus Echo. Den korte beskrivelse er en platform til kortlægning af musikmiljøet i Aarhus. Kan du give os et elevator-pitch på, hvad Aarhus Echo er ?

CH: Jeg har altid haft et stort kendskab til musiklivet i Aarhus, især i den periode fra 90’erne og til nu, hvor jeg selv er kommet meget til Spot Festival og andre arrangementer i byen. Da jeg flyttede hertil, for et års tid siden, oplevede jeg, at der foregik så meget mere på alle planer. Bands, events og pladeproduktioner i alle afskygninger, men at der ikke rigtig var nogle der havde et overblik.

Det ville jeg gerne være med til at skabe, så jeg snakkede med min ven Torsten Cubel og tingene udviklede sig derfra.

Så hele idéen er, at fortælle om musiklivet i byen - tage udgangspunkt i de aktuelle bands, produktioner og koncerter - og ud fra det, fortælle hvilke navne, som de står på skuldrene af. Altså trække en klar rød tråd fra tidens toner, til det der var engang.

Men det er også fortællingerne fra pladestudierne, de små eller større fabrikker der laver instrumenterne eller effektmaskinerne, og de mange frivillige, der får spillestederne til at køre rundt. Altså historier om alle de, der aldrig kommer i overskrifterne.

MM: Hvis vi nu skal tage en lille biz-brille på, hvordan kan et musikalsk by-stamtræ bruges af vækstlaget? Altså dem, som om måske bare få år kommer til at stå på skuldrene af dem, som lige nu har stillet sig på skuldrene af dem, som lige har været store?

CH: Jeg oplever, at Aarhus har en magnetisk kraft på musikere - især på de musikere, der er i byen i dag. De fleste bliver i Aarhus, fordi mulighederne for at udfolde og udleve sin musik i byen og fordi internettet gør det nemt at kommunikere med hele verden. Så jeg håber, at vækstlaget måske kan bruge Aarhus Echo som en slags netværk lige nu og her - og samtidig får en lidt inspiration fra den musikscene, de er en del af - både af de aktuelle navne og af historien.

Når de så selv er blevet nogle af skuldrene, som andre står på, håber jeg at de kan mærke en stolthed af, at have været med til at bygge videre på byens musikliv.

MM: Fantastisk – vi er glade for at bringe det gode budskab videre! Vi er også løbet tør for spalteplads nu, desværre. Tak fordi du ville være med! Ses vi oppe foran ude på Refshalen til sommer?

CH: Med Ozzy, Exodus og Zeal & Ardor på plakaten, kan du ikke se min røv for bare skosåler.

MM: Fedt! Tak for ordene – og god vind med Aarhus, Echo, radioen og det hele! Over + out