Fem ting at overveje når du skal udgive

gold platinum recordsEr du klar til at lade verden høre dit spritnye nummer, efter at have tilbragt timevis i studiet med at optage det? Så har Jørn Haanæs, CEO hos Soundrop – som er en gratis formidler af musik til streamingtjenester - fem gode råd, som du bør overveje.

Det er spild af energi og penge at indspille et track eller et album, hvis du ikke har gjort dig overvejelser om hvad der skal gøres når det skal ud. Det har vi før beskæftiget os med på mono.dk og i Mer' Monitor! Læs Få styr på din udgivelsesstrategi i Mer' Monitor! 31.

Her på siderne vil dog gerne holde dig skarp, så du får lige fem fra Jørn Haanæs, der kan hjælpe dig igang med planlægningen:

1. Registrer din musik hos din lokale rettighedsorganisation (KODA)

Ifølge Jørn Haanæs, er dette et af de vigtigste aspekter ved lanceringen af din nye single, men ofte ikke nævnt, derfor skal den med her. Det er vigtigt som uafhængig artist, at du beskytter dine rettigheder. Du behøver kun at gøre dette en enkelt gang, så se at få det gjort. 

2. Sæt dine mål

Handler denne single alene om at få dit navn bredt ud eller har du tanke på at tjene nogle penge på nummeret? Planlægger du kun at lancere den digitalt eller er fysiske udgivelser i dine planer? Det kan måske synes helt lige til, men at sætte sig ned for at gøre sine mål helt klare, vil hjælpe dig med at bestemme hvordan du måler singlens succes, og hvilke næste skridt du bør tage for at få din musik ud i offentligheden. Hvad er dine mål for udgivelen? Skriv dem ned og husk dem.

3. Gør dine online profiler klar

Det betyder dine social media profiler, din hjemmeside og endda din emailsignatur. Opdatér dine bio’er, kontaktinformationer og søg for at du er let at komme i kontakt med via dine online platforme. Det betyder ikke nødvendigvis at du skal ændre alt, men bare vær sikker på alt er opdateret. Når din single lanceres skal den kunne kommunikeres ud klart og tydeligt på alle platforme. Du kan med fordel gør dette klar før lanceringen, f.eks. i et worddokument, så du hurtigt og simpelt kan copy-paste når tid er.

4. Udgiv din single på alle relevante platforme

Det handler altså om iTunes, Spotify, SoundCloud, Deezer etc. Jo flere platforme hvor din musik kan høres des bedre. For at få dette til at ske, skal du have en aftale med en digital distributør, som bl.a. The Orchard, Believe Digital, eller f.eks. Phonofile (som du kan læse mere om i Mer’ Monitor! 31). Den digitale distributør sørger for at dine musik bliver tilgængelige på de aftalte platforme. Hvor ønsker du at dine fans kan høre din musik? Sikkert overalt! Find ud af hvor dine lyttere er og sørg for at din musik er let tilgængelig.

5. Aktivér online

Din musik er ude i verden – nu er det tid til at markedsføre den! Husk dine målsætninger for udgivelsen og byg din markedsføringsplan derefter. Der findes også forskellige platforme, som kan hjælpe med denne del. Jørn Haanæs anbefaler show.co som kan udvikle din mailingliste med downloads, samtidig med en sikker audio kampagne hjælper dig med at promovere musikken over forskellige platforme (hos Phonofile hjælper de også med vejledning i markedsføring målrettet din udgivelse. Læs mere om dette i Mer’ Monitor! 31). Gør et godt forarbejde, sørg for at finde ud af hvor du bedst når dine fans. Når de først lytter, så tøv ikke med at bede dem dele. 

Kilde: musikthinktank.com, hvor du finder masser af gode råd til DIY