Uhørt Festival 2018 åbner for ansøgninger

UHørt2018Ansøgningsrunden til UHØRT Festival 2018 er i fuld gang, og dermed også muligheden for at komme på plakaten, der tidligere har præsenteret navne som The Minds of 99, Velvet Volume og Fribytterdrømme tidligere har stået på. 

UHØRT Festival har åbnet for ansøgninger til dette års festival. Musikprogrammet bliver udelukkende valgt via ansøgningsrunden, og sidste år blev 39 navne af en pulje på mere end 700 ansøgere udvalgt til at give koncert på festivalen i august.

Alle ambitiøse bands kan ansøge nu

UHØRT opfordrer derfor alle interesserede bands, solister og djs til at ansøge - uanset genre, køn eller hvor i landet, man hører hjemme. På UHØRT Festival præsenteres den allernyeste musik for et bredt musikpublikum – og både nye og erfarne musikere er velkomne, så længe musikken er ny.

Det eneste krav til musikerne er, at det er deres egen musik, og at de kan give minimum 30 minutters koncert:

”Vi er kendt som en festival, der præsenterer den allernyeste musik, og det er både inden for eksperimenterende pop, alsidig hiphop, elektronisk musik, metal, psychpop, surfrock og mange andre genrer. Det er her de mest musikinteresserede publikummer kommer for at være med på den første bølge af ny musik fra hele landet,” udtaler Jesper Krüger, festivalleder hos UHØRT Festival. 

Desuden vil alle ansøgninger blive præsenteret for landets største lytteudvalg, som består af radioværter, musikskribenter, erfarne musikere, bookere, pladeselskabsfolk og andre branchefolk.

Over 700 ansøgninger

I år ligger festivalen i weekenden d. 24.-25. august, men de optrædende musikere skal findes langt før det. Derfor lukker ansøgningsrunden onsdag den 4. april kl. 12. Sidste år var konkurrencen skarp, da over 700 bands og solister ansøgte om at få lov til at spille på festivalen, der havde flere end 2.000 gæster over de to dage.

Festivalen finder sted på Vesterbro i København.

Se mere på www.uhoert.dk og på https://www.facebook.com/uhoert

Bands kan ansøge her: http://www.uhoert.dk/ansoegning/

Hvem står bag UHØRT Festival?

UHØRT Festival bliver arrangeret af den selvejende institution UHØRT - i samarbejde med bl.a. musikerorganisationen ORA. Desuden bakker en lang række øvelokaleforeninger, spillesteder og musikorganisationer i hele landet op om UHØRT, herunder Musikforeningen MONO.