MONORAMA Rocks 2018 - årets husfest

MRocksSkal du med til fest? Vi er klar med årets husfest i MONORAMA, når vi lørdag den 17. november byder på MONORAMA Rocks 2018. 10 af husets hårdtarbejdende bands er på scenen med korte, intense koncerter. Baren bugner og alle er velkomne.

MONORAMA Rocks har etableret sig som en god tradition i huset. Hen mod jul, men alligevel før julefrokosterne gør krav på alle weekenderne, så holder vi en fest for og med musikerne i øvehuset MONORAMA.

Det er frisktappet livemusik lige fra kilden, og så er der traditionen tro en god fest.

I år kan du opleve følgende på scenen:

Advocacy + Cáninus + InBetween Days + Løss + Mak’Vaerk + Nødblus + Blodbader + Big Game Hunter + Mindripper + Seizing Blackwater

Hvert band får 20 minutter på scenen, hurtige skift, og så videre. Du stifter altså bekendskab med en masse nye musikere, og ikke mindst, møder en masse fra huset. I baren har vi fyldt godt op med fadøl, drinks og shots.

Festen er gratis for medlemmer.

Øvrige gæster: 50,- kr. 

Lørdag d. 17. november 2018

Kl. 19:00 – 02:00

Tjek ind på eventen: https://www.facebook.com/events/288995451936305/