Mer' Monitor! 37 er klar med ny inspiration

1 9 18 21Copenhagen Sonwriters Festival gør op med en ukøn balance, som er på dagsordenen i musikbranchen og showbizz generelt i disse år. Og det sker helt uden brug af kønskvoter. Læs historien og meget mere i Mer' Monitor! 37.

There is something rotten in the state of music! For hvor er kvinderne? Det spørgsmål lyder fra mange kanter i disse år, ikke mindst i halen på #metoo-kometen, hvis nedfald stadig river overskrifter med sig rundt i afkrogene af showbizz. Den direkte relation mellem #metoo og kvinder i musik, er måske ikke givet, men problematikken er i den grad understreget. Hvordan er synet på kvinder anno 2018, hvorfor er der så få kvinder/piger i musik, og når de endelig er der, hvilken rolle spiller de?

I musikmagasinet GAFFA i denne måned giver Lydmor sin del af svaret: ”hvis man har en mand med på scenen, så kan man være sikker på at folk tænker: ’Åh, det er nok ham der laver musikken’, også selv hvis han bare står og spiller triangel”. Lydmor vil være der på egne vilkår og med fuld styrke.

Lydmor er bestemt ikke eneste markante kvinde på den danske musikscene, og på Copenhagen Songwriters Festival spiller kvinderne langtfra en birolle. I artiklen ’Festival gør op med ukøn balance’, går skribenterne helt tæt på festivalen, der ønsker at gøre op med forestillingen om, at mænd sætter standarden for kvalitet i musikken. Dette sker helt uden kønskvotienter, som festivalens bestyrelsesmedlem, Annette Reinhardt Njombua, forklarer i artiklen. Det handler i stedet om, ”at det skal ske med et grundlæggende holdningsskifte”. Læs med fra side 4.

Det skal dog så langt fra handle om kønspolitik i hele denne udgave af din musikprøjte, selvom vi har flere markante kvinder på programmet. Bl.a. den klassiske pianiststuderende, Lan Yu, som sætter fokus på et vigtigt emne – også i den rytmiske afdeling – nemlig det at øve sig. Eller vi skal nærmere spørge: mestrer du det at øve dig? Bliv inspireret af en videnskabelig og målrettet øvepraksis fra side 11.

Også MOODY er en kvinde med mod på den danske musikscene. Sammen med SHEARPA og REST IN BEATS vandt hun Karrierekanonen i 2017. Mer’ Monitor! har været en tur på Smukfest for at møde dem alle et år efter sejren. Karrierekanonen er mulighedernes land, men der skal ikke være tvivl: i sidste ende står man selv med ansvaret. Læs med fra side 7.

Om karrieren peger retning mod udlandet, er endnu uvist for de tre vindere, men skulle det ske, så er der hjælp at hente. MXD – Musik Eksport Denmark fejrede i år 10 år med succes på spillestedet Indra under Reeperbahn Festival i Hamburg. Det har Carsten Holm sat nogle ord på i artiklen side 14. Og skulle du være interesseret i at grave et spadestik dybere i MXD’s arbejde for dansk musiks succes på de udenlandske markeder, ikke mindst det tyske, så spring en tur i arkivet på www.mono.dk  og find Mer’ Monitor! 16 og 17.

Læs Mer' Monitor! 37 online eller find magasinet på tryk hvor du øver.

Gå i arkivet og find masser af inspiration fra tidligere udgaver: http://www.mono.dk/nyheder/mer-monitor

God læselyst