Øvelse gør mester men mestrer du at øve dig?

15220 AVi ved alle at øvelse gør mester, men mestrer du egentlig at øve dig? I Mer' Monitor! 37 har vi kigget nærmere på øvestrategier, som kan få dig op i mesterklassen, og har i den forbindelse givet ordet til den klassiske pianiststuderende Lan Yu.

Af Lan Yu

Efteråret er kommet, og vi har langsomt indfundet os med dagligdagens gøremål igen efter en lang sommer. De daglige øverutiner, skalaer, øvelser og måske allerede en underliggende fornemmelse af stress. Det går godt med øvningen – eller, fremad, i hvert fald. Vi prøver febrilsk at nå det hele, helst med det samme, og endda komme lidt forud med alle planerne, så vi kan virke organiserede og overskudsagtige. Det er en ny start, en ny tid, en ny ”mig”.

Men så rammer realiteten lige pludselig: jeg har for mange ting, jeg skal nå!

// Læs også hjerneforsker og jazzmusiker, Peter Vuusts, fire principper for den optimale øvning //

Hvad enten det er rent repertoiremæssigt, eller om det er at genfinde balancen mellem at være studerende, lærer, familiemedlem, kæreste og stadig have tid til at se sine venner – på én gang!  Der er kun 24 timer i døgnet, 8 af dem går til søvn, 2 af dem til at spise og endnu to til de små pauser, man tager i ny og næ. Så er der lige pludselig kun 12 timer tilbage. 12 sølle timer til at nå alt dét, og sikkert mere til… Og uanset hvor gode intentioner man har, hvor hårdt man arbejder eller hvor meget man planlægger, så går det aldrig helt efter bogen alligevel – og det gælder især øvning. Enten har man for meget at øve på og man føler, at man ikke kan nå til bunds med det hele, eller også aner man simpelthen ikke, hvor man skal starte – eller hvordan man skal gribe det an.

For meget eller for lidt!

Forleden dag tog jeg mig selv i at bruge en hel morgen på at tænke over, hvad jeg skulle øve på. Jeg har i skrivende stund en masse repertoire om hænderne, som både inkluderer værker, som er næsten performanceklar, værker som jeg lige har memoreret og helt nye ting, som jeg ikke har haft første time på endnu. Jeg kan godt lide at starte med de nyere værker først om morgenen, eftersom jeg tænker klarest – men så kommer problemet i, at jeg ofte bruger lidt for lang tid på at få det til at fungere, i stedet for at gå videre til de andre stykker, jeg kan bedre. Jeg når til et punkt med det nye repertoire, hvor tingene begynder at falde på plads, men så vi jeg bare liiiiige have det et ekstra par gange for at være helt sikker.

Men så begynder det at gå galt. Jeg glemmer tit i min iver, at jeg har brug for at tage en pause, måske endda lade det ligge natten over, så det kan sætte sig helt fast inden jeg kan arbejde videre med det og høre en mærkbar forskel – i stedet for at det går den forkerte vej, fordi jeg er for træt i hovedet. I stedet for at slutte af med en følelse af tilfredshed og lysten til at øve mere, begynder jeg at blive irriteret på mig selv over, at det stadig ikke fungerer eller at det lyder dårligere. Og således endte jeg i den onde spiral.

At følge en plan giver ro

Men efter at have reflekteret over min øvning, besluttede jeg mig for at prøve kræfter af med en daglig øveplan for at være mere afklaret med, hvad jeg skal nå. Det er lige så enkelt, som det lyder til; inden jeg går i gang med dagens øvning, beslutter jeg mig på forhånd, hvor lang tid jeg vil øve (baseret på min nye øveplan), hvad jeg skal øve på samt hvad formålet er. Jeg sætter så flueben ved de ting, jeg har nået og tilføjer evt. en kommentar efterfølgende – det kunne fx være noget, jeg skal huske at tjekke efter eller fokusere på dagen efter. Når jeg så har nået de mål, jeg har sat mig for, kan jeg holde fri med god samvittighed.

// Læs flere historier fra Mer' Monitor! 37 //

Selvfølgelig er det ikke hver dag, jeg får nået alting på min øveplan, og det kan også være, at jeg på dagen hellere vil øve på min Bach i stedet for Rautavaara – men det er også tilladt. Så bytter jeg bare om på noget af det og justerer min plan til løbende, men som udgangspunkt er det rart at have en cirka-plan for dagen. Det giver meget mere ro i sindet og en følelse af succes, når man kan kigge tilbage på det, man har nået. Jeg vil råde jer til at prøve det af.

At øve med et formål

I løbet af min udveksling på Sibelius Akademiet i Finland, har jeg haft æren af at være til et foredrag med hornprofessoren, Erja Joukamo-Ampuja, og høre om hendes forskning omkring øvning. Her fremlagde hun sin øveplan, ”planned practice”, som jeg prøvede at følge i et semester og har haft stor gavn og glæde af. I korte træk går planen ud på, at man skal planlægge sin øvning fra uge til uge. Hver uge består af lette, medium og hårde dage – men kernen er, at man skal skifte mellem let og medium/hård, hver anden dag.

Det første diagram Lan Yu.png

Ud fra dette mønster, opbygger man ens fysik og udholdenhed i et forløb på ca. 4 uger ved at tilføje flere hårde dage fra uge til uge. Planlægningen foregår således, at man hele tiden bygger op til noget – fx en koncert, konkurrence eller lignende. Ugerne består derfor af: let, medium, hård og recovery – sidstnævnte uge skal tages helt med ro, så musklerne kan slappe af, man får fornyet sin energi og kan samle kræfter til at starte en ny uge.

Det andet diagram Lan Yu.png

Der er to forskellige teknikker, du kan benytte dig af, når du følger denne plan.

  1. Øv i lige så lang tid, som du altid gør.

Planlæg hårde og lette øvelser og varier dem hver anden dag.

Planlæg dine 4 uger, så du gradvist spiller hårdere og hårdere repertoire. Tag den sidste uge (recovery) meget stille og roligt.

  1. Øv på den samme måde, som du altid gør.

Varier dine dage, så du tidsmæssigt spiller længere og kortere hver anden dag. Planlæg dine 4 uger, så du tilføjer en smule øvetid hver uge.

Tag den sidste uge (recovery) stille og roligt, og øv dig mindre end du plejer.

Ved at planlægge en periode, eller et semester på denne måde, får man varieret sin øvning og undgår at køre træt i det samme. Såfremt det er muligt, kan recovery-ugerne planlægges, så de passer med fx efterårs- og juleferien, hvor man kan holde en velfortjent pause. De hårde uger kan times med de uger, hvor man enten har meget arbejde/koncerter/orkesterprojekter eller lignende. Det gør ikke noget, hvis ikke det passer nøjagtigt med perioden på de 4 uger – så kan man enten tage sin recovery-uge på sin 3. eller 5. uge, alt afhængig af, hvad der praktisk kan lade sig gøre.

Udover at få opbygget din fysik, undgår du også din dårlige samvittighed med denne plan – selv i de dage hvor du ikke øver meget, fordi de netop er planlagte. Når du ”holder pause” med denne plan, er det fordi din krop har brug for det for at kunne restituere. Du vil derfor føle dig godt tilfreds og opleve bedre fokus og mindre udmattelse, hvilket vil give mere synlige og hørbare resultater, fordi du automatisk bliver mere produktiv i øvningen. Sidst, men ikke mindst, vil du ikke føle dig stresset, fordi du har en langsigtet plan op mod din vigtige begivenhed, og du ved på forhånd, at du ikke vil overøve eller køre træt optil den. Dette kan også medføre mindre sceneskræk og præsentationsangst, fordi du vil føle dig fysisk sundere, eftersom du har øvet med omtanke.

Giv det lige en chance, jeg lover, at det virker! Rigtig god fornøjelse!

Lan Yu:

  • Klassisk pianist fra Aarhus (Det Jyske Musikkonservatorium).
  • Vandt 1. præmie i ”den 24. Danske Steinway Konkurrence” i 2014 samt 1. præmie i ”Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence” i 2011.
  • Klaverunderviser på Rebild Kulturskole.
  • Foredragsholder på landets musikskoler og efterskoler om effektiv øvning.
  • Har sin egen blog om klaverspil og øvning på www.lanyu.dk.