2 x Metal-sessions i Promus med fokus streaming og SoMe

MGMwebDer er fuld gang i den århusianske metalscene, med masser af stærke bands. Nu sætter Promus fokus på metalscenen i den kommende tid, med to sessions om streaming og Sociale medier. Ansøg om en plads.

Metalscenen buldrer derud i Danmark, og især miljøet i Aarhus står stærkt lige nu med bands som Baest, Livløs, Besærk og Møl. Lige om hjørnet venter Royal Metal Fest på VoxHall, Mono Goes Metal er en vigtig platform for metal-vækstlaget, i år er der SPOT Metal på Train – og det hele går op i en højere enhed på Copenhell til juni.

Men hvordan er det lige med metal, streaming og SoMe. Promus og Prime Collective forsøger at give nogle svar over to sessions til april!

Lige som for de øvrige musikgenrer, byder den nye digitale virkelighed også på både udfordringer og muligheder for metalscenen.

Vi vælger den positive vinkel og holder fokus på det sidste, og inviterer nu metalmiljøet – både i og udenfor Aarhus – til to sessions med fokus på streaming og SoMe - og det er gratis! 

02.04 - Streaming og Metal: Tilmelding d. 25. marts

09.04 - SoMe og Metal: Tilmelding d. 1. april.

Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig på info@promus.dk 

Læs mere om oplægsholdere etc. på http://www.promus.dk/Nyheder.asp?AjrDcmntId=1949