Rock The Region Legacy show ATLAS

RTR2019 FB event Legacy v4En helt specielaften er nu blevet tilføjet til Rock The Region-kalenderen i år, nemlig et Legacy Show på spillestedet ATLAS. Det sker i samarbejde med Fonden Voxhall og Europæisk Kulturregion under festivalen 'Genopdag' lørdag d. 1. juni.

Der er masser af mulighed for at opdage ny musik med Rock The Region i 2019. Hele syv artister fra syv byer er med på turnéen i år.

Nu bliver der så tilføjet en ekstra begivenhed, som ikke er en del af den oprindelige turné, men derimod en del af festivalen 'Genopdag', som Europæisk Kuturregion står bag. Den nye begivenhed bliver en fejring og et kig tilbage på fire år med Rock The Region. Vi skal genopdage den nye musik og genbesøge fire stærke artister fra fire år med projektet i showet Rock The Region Legacy 2019 på ATLAS d. 1. juni.

Rock The Region er en turné, et fællesskab og en platform, hvor den nye musik tager afsæt og møder nye publikummer. De sidste fire år har projektet krydset regionen, på jagt efter de mest interessante nye bands og solister, for at præsentere dem for en bredere offentlighed og en musikbranche - på jagt efter nye talenter. 

Et Rock The Region-show er kendetegnet ved høj intensitet, korte koncerter, et bredt genremæssigt spænd og ikke mindst, personlige præsentationer.

De fire artister til Rock The Region Legacy 2019 er:

2016: Gwænno (dansksproget Urban pop):
2017: Facaden (dansksproget hiphop/rap):
2018: Schwarze Fiktion (elektropop/rock/punk):
2019: Paper Cranes (skandinavisk elektronica)

Sidste artist til aftenens lineup vælges fra de syv artister, som i foråret 2019 turnérer med Rock The Region (se her)

Rock The Region så første gang dagens lys i forbindelse med det Europæisk kulturhovedstads år, Aarhus2017. I år, på denne aften, samles holdet igen, for at genopdage energien og invitere publikum indenfor.

I samarbejde med Europæisk Kulturregion og Fonden Voxhall præsenterer Rock The Region et intenst destillat af fire år med projektet. Vi har udvalgt fire artister, som i den grad satte koncertsalene i bevægelse på turnéerne, og som fortsat arbejder målrettet mod at nå ud til et større publikum.

ATLAS // lørdag d. 1. juni // Kl. 19:00 - 23:30 // Fri entré

Følg Rock The Region på www.facebook.com/rocktheregiondk 

Se mere om Rock The Region: www.mono.dk/projekter/rock-the-region