Live Camp byder igen tre dages talentmekka

Verdens Sidste IdeNedtællingen til årets Smukfest er for alvor skudt igang med åbning af teltområdet KærligHeden. Det betyder masser af unge festivaltændte publikummer, som kan nyde godt af musik fra hele 30 artister på opvarmningsscenen Live Camp.

Måske får du den første oplevelse med det nye The Minds of 99, Scarlet Pleasure eller Djames Braun. Det er nemlig alle navne, som har spillet Live Camp scenen tidligt i deres karrierer. 

Live Camp scenen er et af vækstlagets stærkeste udstillingsvinduer, og dermed en vigtig milepæl for ambitiøse nye artister på den danske musikscene. Over de næste tre dage vil Smukfests egne bookere være til stede, på udkig efter navne til de kommende års festival. Men også aktører fra resten af branchen vil være stærkt repræsenterede. 
 
Og der er masser at hente for både artister, aktører og ikke mindst publikum. 
 
Hele tre konkurrencer er igang over de kommende dage, som alle har til formål at pege på en række artister med lidt ekstra i posen. Søndag og mandag gælder det Live Camps udvalgte,  som får æren af at åbne Bøgescenerne onsdag. Derudover er det Tak Rocks udvalgte, som også får direkte adgang til festivalens hovedscener, med en koncert torsdag i P3-teltet.
 
Du kan læse mere om den nye musik på Smukfest, samt hvem der har fået adgang til scenen på https://www.smukfest.dk/musik/live-camp 
 
Foto: Jesper Callesen