Se livestream fra Live Camp Smukfest

KalyhaSmukfest står for døren, og vanen tro varmes der i disse dage op med Live Camp. Hele 30 navne er på plakaten, alle udvalgt af aktører fra den danske musikbranche. Har du endnu ikke indfundet dig på festivalen, kan du stadig opleve det hele LIVE!

Smukfest åbner for alvor sluserne til Bøgeskoven onsdag, men allerede søndag rykkede de første festivalgæster ind på KærligHeden. Og de kommer ikke til at mangle live musik. Live Camp byder på masser af ny musik og hele tre musikkonkurrencer. Søndag og mandag er der fokus på Live Camps Udvalgte, som får mulighed for at åbne Bøgescenerne onsdag, mens Tak Rocks Udvalgte rykker ind på P3 Scenen torsdag. 

Tirsdag står i Karrierekanonens tegn, hvor otte finalister kæmper om at vinde juryens gunst og snuppe en af de tre vinderpladser. 

Karrierekanonen har markeret sig stærkt som landets mest respekterede talentkonkurrence, med navne som The Minds of 99, Moody, Djames Braun og Magtens Korridorer som tidligere vindere.

Der er potentielle musikkarrierer på spil, så masser at holde øje med. Og du kan følge med hjemmefra.

Smukfest tilbyder livestreaming direkte fra Live Camp, så du kan følge med i hvem branchen ser som de stærkeste bud på nye talenter lige nu.

Se Live Streaming her: https://www.smukfest.dk/nyheder/musikken/live-camp-livestreames-her

Foto: Jesper Callesen