Kend Din Musikby Musikerdagen i MONORAMA

JM foto maj 2019Aarhus satser på musikken - og i en sådan grad at byen har en høj international anseelse. På Musikerdag Aarhus 2019 i MONORAMA kan du lære din musikby at kende - og det kan faktisk gøre en forskel for din karriere. 

At Aarhus er en vigtig musikby er de fleste klar over. Men hvor stor byen faktisk er når det handler om musik, er der faktisk ikke så mange der ved.

En person som faktisk har et fod på hvad der rører sig i Aarhus i disse år er Jesper Mardahl, Leder for Promus og Music City Aarhus. På Musikerdagen vil han derfor, med den koncentrerede introduktion – Kend Din Musikby – give dig et forhåbentligvis bedre overblik over hvad der faktisk sker i byen, og ikke mindst hvilke muligheder det åbner op for.

Jesper Mardahl har, med efterhånden 35 år på bagen som professionel i den danske musikbranche, været hele turen rundt på musikscenen. I første omgang helt bogstaveligt som musiker, men sidenhen mest ”bag scenen” i rollen som A&R-manager, producent, label manager, og promotion- og marketingschef på en lang række af de førende musikselskaber i Danmark, herunder Genlyd Grammofon, Medley Records og Sonet Dansk Grammofon. Sidenhen som projektleder på landets største musikmagasin, GAFFA, medudvikler af Music Management-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium, foredragsholder, underviser, censor, paneldeltager og speaker på internationale branchefestivaler som SXSW, Eurosonic, By:Larm, Canadian Music Week, Reeperbahn Festival, The Great Escape og SPOT+,– og nu som leder af landets eneste netværksplatform for det professionelle musikmiljø, Promus.

Endvidere har Jesper været initiativtager til Music City Aarhus og den internationale pendant, Music Cities Network. Siden 2015 har Jesper også stået som konferenceansvarlig på SPOT+ - branchedelen af SPOT Festival.

Musikerdag Aarhus 2019, lørdag d. 5. oktober i MONORAMA

Køb billet: 50,- kr. - Billet - Musikerdag Aarhus

Se mere Musikerdag Aarhus 2019 i MONORAMA

Event på facebook: https://www.facebook.com/events/635128153652795/