Musikforlaget bindeleddet i det musikalske økosystem

GL MUSIC. Foto Lene SvindtDu kender sikkert pladeselskabet, bookeren og manageren. Men ved du hvad musikforlæggerens rolle er i det store musikalske økosystem? I oktober offentliggjorde Seismonaut en rapport der skal kortlægge Musikforlæggernes rolle som bindeled mellem komponister, sangskrivere og det kommercielle marked. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan musikforlæggerne skaber værdi for den samlede musikforretning.

Musikindustrien udgøres af et komplekst økosystem af mange forskellige aktører, hvor nogle er mere synlige end andre. Blandt disse aktører er musikforlæggerne, som i mange tilfælde udgør bindeleddet mellem en sang og et internationalt eller lokalt marked. Sangskriverne og musikforlæggerne opererer ofte bag kulisserne som dynamiske bagmænd, alt imens pladeselskaberne beskæftiger sig med artisterne og udgivelserne, som er den synlige del af fødekæden.

// Artiklen er fra Mer' Monitor!, hvor du kan finde den i sin fulde længde //

Forlagsarbejdet foregår dybt inde i musikindustriens maskinrum, og det kan være svært at forstå musikforlæggerens rolle i det samlede økosystem. Ikke mindst i dag, hvor de samme selskaber ofte varetager flere roller i værdikæden, f.eks. som kombineret musikforlag, managementbureau og pladeselskab under ét tag.

Selvom musikforlæggerne er usynlige for de fleste, spiller de en vigtig rolle i udbredelsen og kommercialiseringen af dansk musik.

Musikforlæggernes rolle
Musikforlæggerne er historisk et af de ældste led i musikkens værdikæde. Helt fra begyndelsen var det musikforlæggerne, der stod for at levere repertoire i form af tekst og noder til de klassiske orkestre. Senere, da det blev muligt at indspille og distribuere musik, var det ligeledes musikforlæggeren, der stod for at levere repertoire til de nye pladeselskaber og artister.

// Læs også om PR og Promotion for DIY musikere, Vejen til toppen af hitlisterne og andre inspirerende historier i Mer' Monitor! 41 //

Begrebet A&R, som står for Artist og Repertoire, stammer fra denne tid, hvor det ikke var ualmindeligt, at den samme sang blev anvendt af adskillige artister på forskellige markeder, og blev genudgivet med andre artister gennem årene.

Musikforlæggerens handelsvare nummer ét har således altid været gode sange og kompositioner, fordi den gode sang og værk kan genbruges og udgives i mange forskellige versioner og kontekster. Udbredelsen af sangene og den efterfølgende indkassering af copyrightindtægter er benzinen i musikforlæggerens motor.

Da udbuddet af musik er enormt, er konkurrencen tilsvarende benhård. Det er derfor afgørende for en musikforlægger at have et stærkt og mangfoldigt netværk af mulige aftagere. For en dansk musikforlægger skal dette netværk række langt ud over landets grænser, da hjemmemarkedet ganske enkelt er for lille.

Netværket er musikforlæggerens primære levebrød - naturligvis kombineret med et godt og salgbart katalog af sange og kompositioner. I dette netværk er alle samarbejdspartnere er gensidigt afhængige af hinanden. Det betyder, at varig succes bygger på lange, tillidsfulde og personlige relationer mellem folk på tværs af kontinenter.

Musikforlæggerne har ansvaret for følgende arbejdsområder:
1. At udvikle sangskrivertalenter og facilitere musikproduktion og sangskrivning
Hvordan: Musikforlæggeren kan etablere samarbejder mellem sangskrivere/komponister, så deres muligheder udvides, og de dygtiggør sig. Musikforlæggeren kan også være med til at organisere sessions eller camps, hvor dygtige sangskrivere, komponister og producere mødes og udvikler musik sammen.

2. At udbrede sangene (placeringer og synkronisering)
Hvordan: Musikforlæggeren kan pitche sange til forskellige afsætningskanaler såsom pladeselskaber, artister, film, reklamer og meget andet. Typisk vil en musikforlægger afsætte den samme sang til mange forskellige formål, hvilket også omfatter at licensere sangens tekster og noder til sangbøger og meget andet. Musikforlæggerne kan også tage imod bestillinger fra pladeselskaber, filmproducenter eller andre som søger en bestemt type repertoire. Musikforlæggerens internationale netværk er her en altafgørende faktor.

3. At sørge for administration, registrering og licenseringer
Hvordan: Musikforlæggeren håndterer alle nødvendige registreringer af værkerne og indgår licensaftaler med pladeselskaber og andre, der anvender musikken. Ofte indgår forlæggerne aftaler med andre forlag (såkaldte sub-forlag), som opererer på vegne af musikforlæggeren på aftalte markeder.

4. At indkassere indtægter
Hvordan: Musikforlæggerne sørger for at monitorere og rekvirere sangenes indtægter fra de forskellige markeder, oftest gennem forvaltningsselskaber. I Danmark har vi Koda til dette formål, men Koda kan ikke fange alle indtægter på alle markeder. Musikforlæggeren sørger for, at alle indtægter kommer hjem til rettighedshaveren.

Musikforlæggerne i Danmark
De kommercielle musikforlag i Danmark er organiseret i foreningen Musikforlæggerne, som i dag tæller 30 medlemmer. Warner/Chappell, Music Sales (i Norden EWH) og EMI (ejet af SONY/ATV) er de eneste større musikforlag med udenlandske ejere, der er medlem af Musikforlæggerne. Af andre forlag kan nævnes: GL Music, Edition Wilhelm Hansen, Sundance Publishing, Tigerspring og Iceberg Publishing som alle er brugt som case i rapporten.

I Danmark er musikforlæggerne inde i en opblomstring, og både artister, sangskrivere, komponister og producere får i stigende grad øje på musikforlagenes rolle og værdiskabelse i den samlede musikforretning. I takt med den digitale udvikling i musikbranchen har musikforlæggernes rolle udviklet sig til at være mere dynamisk, fordi de favner en bred vifte af services og har et øget fokus på samarbejdet mellem sangskriver og artist. GL Musics partner og Publishing Director, Christian Fløe Svenningsen mener dog samtidig at teknologien og digitaliseringen har gjort det sværere for nye sangskrivere, at tjene penge på deres arbejde.

- Det vil tage nogle år og store kampe på politisk plan før man kommer tilbage til de dage, hvor sangskriveres indtægter måler sig med tidligere, fortæller han.

- Derfor står man også med en udfordring med at skulle forklare nye sangskrivere på vej frem, at det er hårdt arbejde at skabe en karriere. Det tager typisk 2-4 år at oparbejde et godt indtjenende katalog med sange. Som sangskriver er der derfor lang vej fra sangskrivning til udgivelse til royalty indkomst, tilføjer CEO og founder, Lasse Lindorff.

Hvem tjener penge på en sang og hvordan?
En sang består grundlæggende af to elementer, som begge skaber økonomisk værdi:
1. En komposition (et værk)
2. En lydoptagelse (en master)

Til hver af disse elementer knytter sig nogle rettigheder:
1. Kompositionen/værket er beskyttet af ophavsret, som tilgår sangskriveren/komponisten og i mange tilfælde musikforlæggeren. Rettighederne består af fremførelsesrettigheder, mekaniske rettigheder og synkroniseringsrettigheder. Fremførelsesrettigheder giver sangskriveren/komponisten kompensation når værket spilles i offentligheden, f.eks. i radioen eller på en cafe (udbetales fra Koda). Mekaniske rettigheder, forvaltet af the Nordic Copyright Bureau (NCB) betales fra pladeselskaber, som har fået licens til at indspille værket. Synkroniseringsrettigheder opstår når værket licenseres til reklamefilm, spillefilm, tv, computerspil og meget mere, og forvaltes enten af NCB, musikforlaget eller komponisten selv.

2. Lydoptagelsen/masteren er beskyttet af masterrettigheder, som ejes af pladeselskabet. Det er altså alene pladeselskabet, der har retten til at markedsføre og sælge den pågældende indspilning. Pladeselskabet tegner typisk kontrakt med artisten. Artister og musikere på indspilningen kompenseres via Gramex, mens sangskrivere som nævnt før kompenseres via NCB.

FIGUR 4Figur 4 illustrerer den relative fordeling af sangens samlede omsætning fordelt mellem hhv. værk og master.

Læs hele rapporten på www.issuu.com/musikforlaeggerne.

Foto øverst: Lene Svindt

Illustration fra rapporten