Mosstock søger musikere til festival nr. 50

slide.1479319601 2Amatørmusik af høj kvalitet midt i Danmarks smukkeste natur ved Gudenåen. Mosstock Festival kan fejre festival nr. 50. Vil du og bandet på programmet?

Mosstock Festival opfordrer nu alle amatørmusikere i hele landet til at tilmelde sig og få mulighed for at spille for et veloplagt publikum under professionelle former.

Festivalen skriver, ”at vi ikke kan tilbyde ’nogen herregård’, men vi stiller top professionelle lyd, lys og sceneforhold til rådighed”. Og så garanterer de, at alle bands får en udsøgt behandling, samt en oplevelse for livet foran et veloplagt publikum.

Mosstock Festivalen har eksisteret siden 1971, og har i alle årene frem til i dag udelukkende haft amatørbands eller “Upcoming” på programmet. Som de skriver i pressemeddelelsen, "Alt for mange steder får disse ofte fremragende bands en plads på sidelinjen, når de “rigtige” skal spille". Dette ønsker Mosstock at gøre anderledes, så her benytter man sig ikke af trækplastre - alle har lige vilkår!

Én af Mosstock Festivals styrker er, at programmet ikke er begrænset til bestemte musikgenrer eller stilarter – alle er velkomne.

Så skynd dig at tilmelde dig hvis du spiller i band, spiller selv, eller bare synger alene eller sammen med andre. Festivalen har brug for alle stilarter.

www.mosstock.dk - mosstockbooking@hotmail.com

Ansøgning senest 15. februar 2020.