RAW Music: ny showcase for talentfulde musikere

Et nyt samarbejde står i 2016 bag RAW Music, der giver talentfulde musikere chancen for at møde publikum og branchefolk. Det er Promus, Sound Of Aarhus, Århus Stifttidende og Sway som står bag, og torsdag d. 17. marts præsenterer de første udgave på rockbaren Sway.

Er du og bandet interesseret i at blive taget i betragtning, så smid allerede nu en ansøgning. Senest d. 8. februar.

Om RAW Music forklarer Jesper Mardahl fra Promus:

"Vi har tidligere i Promus afholdt RAW Music-aftener i Råbar, men nu rykker vi altså ud af huset og ned på byens ubestridte ”rock-bar”. Her er det ambitionen, at skabe et nyt fast mødested – 4 gange om året – hvor der bliver mulighed for at mødes og netværke med kollegaerne over en øl (vi gi’r), og hvor vi efterfølgende præsenterer jer for 3 nye talenter – ikke bare fra Aarhus, men fra hele landet".

Læs mere

ROCK THE REGION 2016 er klar med fire bands og én solist

Efter blot tre korte uger med ansøgningsfrist og en uges votering, kan det regionale musikprojekt ROCK THE REGION nu melde klar med et stærkt felt til åbningssæsonen.

Fire bands og en solist, der tilsammen dækker genrer fra RnB til country-punk og spænder over regionen fra Holstebro til Aarhus, er nu klar til at møde musikbranchen og publikum.

Udvælgelsen blev svær for partnergruppen bag Rock The Region. Projektet blev først offentliggjort midt i januar, alligevel lugtede flere vakse bands og solister hurtigt lunten og så muligheden for et karrieremæssigt fremstød. Mere end 50 ansøgninger tikkede ind og alle med noget på hjertet.

Læs mere