Hvis du er musiker og blev født i går

cassette

Af Kenneth Madsen

Dette er ikke en nekrolog. Det er heller ikke et kig i spåkuglen, noget nyt eller friskt. Den grundlæggende idé er lige så ny, som noget, der er meget gammelt. Det er et velafprøvet koncept, men jävla her på redaktionen elsker vi lister. Så derfor bringer vi her en top 10 over soon-to-be-has-beens. Men vi tvister den lidt og knytter en kommentar. Enjoy. Her er en liste over ting, som fremtidens musikere med stor sandsynlighed skal være heldige for at have været i besiddelse af, i berøring med – eller overhovedet kende til…

 

1)     Kassettebånd?! Det eneste sted, hvori man i dag stadig kan proppe sit fede polske piratbånd med Sepulturas Morbid Visions, er i ældre – og ringe nye – biler.

Kommentar: Båndet har ikke lang tid igen. Og det er ikke fordi, man holder op med at lave biler. Men på redaktionen giver vi den altså en chance på et par år endnu. Der er stadig nogle typer derude, der har til gode at lave deres første demobånd…

2)     Mikrofoner med ledning! (ja, ledning)

Kommentar: De ryger helt sikkert. Men der er to klare minusser: 1) Man misser muligheden for at lave Ian Astbury-rock star swings med mic’en på scenen og 2) Vi er bange for, at det ikke rydder Karaoke af vejen…

3)     Lager! Harddisk og dermed overvejelser om pladsproblemer. Farvel til den bekymring. Skyen vokser dag for dag, og morgendagens musikere kommer ikke til at bøvle med datalagring.

Kommentar: Det er lidt langhåret det der med colaborativ computerkraft og lager… lad dem, der gider, bøvle med det.

4)     Forbind…..else! eller en dårlig én af slagsen. DAMN, den er vi med på skal ryge lige lukt i helvete. Bedst som man tøffer rundt og streamer fra sin grooveshark-wimp-last.fm-play-myspace-whatever, så er der enten hak,hak,hak eller stilhed.

Kommentar: Båndbredden ER tilgængelig. Kære teleselskaber: drop jeres u-coole forretningsmodeller og giv os noget årnli net ik’å!

5)     Pladebutikker (ja, det bliver de stadig kaldt - og selv af dem, der ikke aner hvad en plade er..)! Aaarrhh… den er vi ikke meget for. Det dykker med salget af cd’en. Voldsomt. Meen..

Kommentar: Her tillader vi os at være lidt stædige. Dem vil vi satme ikke af med…Selvom det der med at glææææde sig til at løbe ned i Badstue Rock for at høre en eller anden gal skive er slut. Hvilket bringer os til…

6)     Det-at-vente-på-en-release! Ja, når man har det hele i hånden (neeej, ikke via latterlige piratsiloer. Pirateri er retro – det tager vi med på den næste top-10 om tre år) via kunstner-administrerede leaks og sjove release-strategier og nu uundværlige streaming-abonnementer, sååå. Ja, øv. Så er det hele egentligt lidt bitter-sødt. Det er ikke så spændende mere.

Kommentar (fortsat): Det er I mødet mellem nyt og gammelt, at man liige skal overveje om, det der var, er værd at græde over. Gammelt er ikke altid bedre. Men al tilvænning er svær.

7)     Pladeselskaber: (Her er ingen tekst. Gå direkte til kommentaren)

Kommentar: Der bliver skrevet så meget om det, at det er til at tude over og drukne i på samme tid. Men med de bevægelser vi ser nedefra i fankulturen, i markante ændringer i medieforbruget og i den stigende magt som kunstnere tildeles (og tager selv), så vil alt blive ændret. Alt. Så musikeren, født i går, kommer altså til at opleve pladeselskaber – det vil være etwas ganz anders.

8)     Fan loyalitet. At opbygge en forbindelse – at etablere en relation. Fan-loyalitet er et forhold, som kan blive utroligt stærkt. Men der er noget i gærde…

Kommentar: Det er ikke kun musiker-fan-forholdet, der er hårdt på prøve i disse for vort pseudo-digitale samfund så vanskellige tider. Vi melder ikke panik ind her. Ingen dommedagssnak, men vi skal lige vende os til, at udbuddet af musik er vokset så markant. Eller rettere tilgængeligheden er ændret. It’s everywhere, og det går stærkt. Hov, der var den – Ups, nu er den væk igen. Og det er dokumenteret, at fankulturen lider af seriøst dårlige ram og promiskuitet. (Ikke skåret over een kam. Der er visse genrer, hvor der er solid loyalitet og engagement nedefra). 15 minutes of fame vil i fremtiden være godt gået.

9)     En guldplade! For et vist antal solgte enheder (det er vist 20.000 pt. Man sænker den af gode grunde lige nu).

Kommentar: hvis der ikke bliver udgivet noget om tyve år, og i særdeleshed hvis man ikke længere snakker om enheder. Og hvis man heller ikke downloader, fordi det hele er der oppe/nede/henne på nettet? Hmm. En guld-tetrabyte?

10)  Vinyl. Et fabelagtigt, skønt lydende, skønt udseende medie at indfange indhold på.

Kommentar: Det gælder ikke, det her! Stop. Vinyl dør aldrig. Vi tror ganske enkelt ikke på, at det er et nostalgi-trip. Listen slutter som en top-ni. Over out…